Vrabbetofte len i Ringsted herred |
|
|
Hovedgårde: Vrabbetofte |
Der lå hele tre små len i Sneslev sogn i Ringsted herred, nemlig Vrabbetofte (Fredsgårde), Almstofte og Hosetofte:
Kongelige len og lensmænd |
Vrabbetofte len i jordebøgerne knytter sig til en nu forsvunden bebyggelse, som nok er den, der hedder Fredsgårde i dag. Til lenet hørte der også noget skov og en mølle i Vrabbetofte. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit P "Ringstede herritt".
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter | Kirketiende | ||
Sneslev | Vrabbetofte | Sneslev | 1 | De 14 pund jord omkring Sneslev kirke blev en del af Fredsgård, da bisp Niels 1499 købte den af sine slægtninge Herluf og Mourids Skave. En dom fra 1409 fastlægger markskellet mellem Fredsgård og Eskildstrup. | Brev P.1, 2, 3 | Vrabbetofte og Sneslev | |
Vrabbetofte | 5 | ||||||
St. og Ll. Hjelmsø | 9 | - | - | ||||
Ringsted | Ringsted | 1 | Det
kan være hovedgården Tolstrup, som Per
Grubbe 1383 har
skødet til Johan Reimersen.
|
Brev P.10 |
|
||
Ørslev | Ørslev | 2 | Plus skov. Godset blev 1350 skødet til Niels og Per Jacobsen af deres bror Absalon Jacobsen. Senere er det kommet i bispestolens eje. | Brev P.12 |
Fredsgårde hørte under bispen 1400. I 1687 ved matriklen lå her 4 gårde med 47 tdr. hartkorn.
Vrabbetofte/Fredsgård |
|||||
1464-1536 | Fredsgård var et meget lille len under bispen. | 1464-?? | Landsdommer Henrik Meinstrup (død 1497) var bispens foged, før han 1466 blev landsdommer på Sjælland. Hvor længe, han sad på lenet vides ikke. | ||
1536- | Med reformationen kom Fredsgård under kronen. Til dette len hørte nu også af en eller anden grund noget andet tidligere bispegods, nemlig Tømmerup på Halsnæs. | 15??-1559 | Elline Bille (Mouvrids Skaves enke) havde lenet på livstid mod en afgift på 48 mark, ½ læst rug, ½ læst byg. Hun døde 1559. | ||
1559 | Admiralen Herluf Trolle havde lenet en kort periode på regnskab. | ||||
1559-1562 | Næste lensmand var Jørgen Rud, der havde lenet frit (uden godset på Halsnæs). | ||||
1562-1575 | Bjørn Andersen fik forleningen 1562. Lenet var frit, da det skulle give ham indtægter som landsdommer 1566 fik han det mod pant for 3000 daler, som 1568 blev forhøjet forhøjet med 600 daler | ||||
1575-1582 | Næste forlening gik til Herluf Skave. Forleningen var fri, da også han var landsdommer. | ||||
1582-1585 | Anders Dresselberg var næste lensmand. 3 gårde af lenet blev mageskiftet til Margrete Arnfeld (Jens Rosengaards enke). | ||||
1585 | Resten af gårdene blev mageskiftet til Niels Parsberg. Dermed ophørte lenet med at eksistere. |